Nogen har anklaget mig for at være inaktiv. Det skal ikke kunne lade sig gøre for en stund
Det har været en stille weekend her på Vejlefjord. Det er min friweekend, så udover at gå i kirke har jeg tilbragt det meste af tiden på mit værelse. Tue Westing har spurgt mig om jeg kunne tænke mig at holde gudstjeneste i Holstebro Adventkirke 26. nov. 05, hvilket jeg har sagt ja til.
Jeg har fået skrevet næsten tre sider, så jeg er godt på vej til at nå målet. Mit store kunststykke skal denne gang være ikke at lave den for lang.
Det vil blive min anden gudstjeneste, hvor jeg skal prædike. Den første var i foråret i Odense, hvor jeg havde været meget nervøs for, om prædiken var lang nok til at den lige akkurat kunne nå en halv time. Resultatet blev at jeg (inkl. børnehistorien) talte i ca. 50 min.
Når jeg kommer til Holstebro vil min prædiken ikke blive så lang - håber jeg.
Her i dag har jeg kigget mig lidt omkring på internettet. Jeg har også været også inde på dr.dk. En hjemmeside jeg kan bruge lang tid på - specielt fordi P1's arkiv er så stort. Nogen gange kan det blive lidt af en plage at skulle vælge det mest interessante program.
DR1 har i øjeblikket en serie på 10 afsnit der hedder "De skrev historie". I hvert af programmerne, giver en person sin udlægning af en historisk begivenhed vedkommende har været har været hovedperson i.
I tilknytning til programmet er der udarbejdet en meget flot hjemmeside, hvor man kan teste sin historiske viden.
Jeg er rimelig godt tilfreds. Mit resultat er ikke til græde over, men heller ikke til at glæde sig over - har beskeden været.
Desuden er det muligt at søge oplysninger om personer, der ikke optræder i tv-programet. Eks. kan læse mere om Oluf Palme, den svenske statsminister der i 1986 blev skudt på gaden i Stockholm, Helmuth Kohl, den tyske kansler, der bragte det gamle DDR ind i Vesttyskland, og endelig står der også noget om Osama Bin Laden. Der er linket videre til FBI's liste over eftersøgte personer, og skulle det lykkes at frembringe med oplysninger der kan lede direkte til Osama Bin Laden, vil FBI skænke vedkommende $25 mio. Ikke så få penge, men uden tvivl et yderst risikabelt job.
Skulle du være interesseret er adressen: www.dr.dk/deskrevhistorie.
Jeg har også fået læst nogle bøger. Nu hvor jeg ikke skal lave lektier, har jeg tid til at få kigget på noget af det, jeg før måtte nedprioritere.
Den bog jeg for tiden synes bedst om er George Knights ”På sporet af Adventismen”. Jeg er lige akkurat nået til 5. kapitel. George Knight er en dygtig skribent, og det har været spændene og berigende at læse om de første adventister, om den store skuffelse i 1844, og om de problemer det medførte da Jesus ikke ankom dette år.
Jeg finder det også tankevækkende at Adventistkirken i bogen blev betegnet for en dynamisk bevægelse. Man ville ikke definere en trosbekendelse, da mange af Adventistkirkens grundlæggere selv var blevet smidt ud af deres tidligere kirkesamfund, pga. trosbekendelser, der gik imod en anden udlægning af Bibelen.
I dag skændes vi ikke meget om teologien. Den ligger forholdsvis fast. Det omkringliggende samfund har også forandret sig. I dag skal man ikke forvente at de fleste kender til bibelens beretninger.
Det der kendetegner det moderne menneske er individualismen og manglen på identitet. Som danskere er der efterhånden ikke meget der knytter os sammen, andet end kongehuset og landskampe.
Man hører om en åndelig søgen der i øjeblikket er i Danmark. Den er anderledes end før, da individet vil teste alle mulige forskellige tilbud, førend det endelige valg skal træffes.
Kirken har og bør også fremover være et åndeligt center, hvor man for en stund kan glemme den travle hverdag, og tilbringe en stund sammen med Gud. Og her er indholdet vigtigere end formen – forstået således at min måde at nyde forkyndelsen af evangeliet på, ikke nødvendigvis er en form min næste finder tiltrækkende.
Hvis Adventistkirken også fremover skal kunne være en progressiv institution, går det ikke at medlemmerne hakker på hinanden pga. formen. Dette vil i sidste ende kunne føre til Adventistkirkens endelige forlis, da frafaldet må frygtes forøget. En sådan udvikling vil ingen være interesseret i. Det vigtigste må være indholdet, og så længe at formidlingen bliver på en sober facon, ser jeg intet faretruende i at formen ikke er den kendte fremgangsmåde.
Samfundet har ændret sig, og vores budskab er unikt, men for at trænge igennem til moderne mennesker er man nødt til at forsøge sig med forskellige former for forkyndelse.
Ja, man kan nå langt, når man lader tankerne flyde : )
Vejlefjord den 30. oktober 2005.