torsdag, marts 16, 2006

Manden – det svage køn?

Overskriften er normalt en drillende betegnelse fra kvinder, som tror at de har en god sag. Hvem har ikke hørt om at hvis manden skulle føde, så ville han dø… som om det er et argument : )

Men tager man overskriften lidt mere seriøst, kan der faktisk være noget om det. I hvert fald hvis man skal tro P1-programet ”Agenda” fra 11. marts 2006. Normalt foregår ligestillingsspørgsmål om de få kvindelige ledere. Men man diskuterer ikke hvorfor mænd dør tidl. end kvinder og hvorfor flest mænd hører til samfundets udstødte.
Hjerneforsker og forfatter til bogen "Pæne piger og dumme drenge," Ann-Elisabeth Knudsen peger i programmet på, at problematikken allerede begynder i skolen, som er bygget til piger. Skolen mener hun er direkte ”drengefjendsk”.
Eks. er det forkert at forvente at drenge kan optage indlæring ved at sidde stille. Drenge bør i langt højere grad få mulighed for indlæring gennem fysik udfoldelse, da der er et naturligt behov hos drenge for at udfolde sig fysisk.
Man skal forsøge at udnytte at drenges højre hjernehalvdel, altså den rummelige del, kan blive benyttet i højre grad end det er tilfældet i dag.

Interesseret? Tjek evt. adressen: http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2006/0315112146.htm.

Jeg synes det lyder som en spændende tanke, og jeg glæder mig til at se om man på lærerseminariet vil beskæftige sig med dette.

1 Comments:

At 11:33 PM, Blogger Dorland said...

Mænd må da være det stærke køn. Hvor ofte hører man f.eks. om, at en gruppe piger voldtager en stakkels forsvarsløs fyr? Det kan selvfølgelig også pege på, at mænd bare er det perverse køn, men alligevel...

 

Send en kommentar

<< Home